Samarbejde med Aarhus Tech

Aarhus Tech er nu gået ind i et tæt udviklingssamarbejde med Den Kreative & Kulturelle Ungdomsuddannelse […]
Aarhus Tech er nu gået ind i et tæt udviklingssamarbejde med Den Kreative & Kulturelle Ungdomsuddannelse med henblik på at kvalificere uddannelsen yderligere og at undersøge om Aarhus Tech eventuelt kan blive en central samarbejdspartner fremover.
I de sidste par måneder har vi haft gode møder med Annette E. Lauridsen, direktør for Aarhus Tech og Mogens Enevoldsen, der er uddannelseschef i Aarhus Tech. Der er fælles optimisme og tro på at Den Kreative & Kulturelle Ungdomsuddannelse nok skal komme i gang.
Med sine 3.600 årselever, 25 erhvervsuddannelser og fire tekniske gymnasier er Aarhus Tech en erfaren ungdomsuddannelsesudbyder og vi ser frem til et godt og varigt samarbejde.