Creative Mornings Aarhus

Fredag d. 19. december kl. 08.00 – 09.00 holder vi et kort oplæg om KKX. CREATIVE […]

Fredag d. 19. december kl. 08.00 – 09.00 holder vi et kort oplæg om KKX.

CREATIVE MORNINGS AARHUS SKRIVER: 

Mille er uddannet KaosPilot i 2009 med særligt fokus på ledelse, innovation, strategi og organisationsudvikling. Mille er, sammen med Carsten Borup, initiativtager og projektleder på KKX – en ny kreativ og kulturel ungdomsuddannelse. Igennem de sidste snart fire år har de arbejdet på at udvikle uddannelsen og skabe opbakning til realiseringen og godkendelsen af uddannelsen.
Om KKX skriver Mille: Danmark har brug for en ny ungdomsuddannelse, der kan komplementere ungdomsuddannelses tilbuddet og være med til at styrke Danmark som kreativ nation. Målet med KKX er at skabe en ny permanent kreativ og kulturel ungdomsuddannelse i DK, og Uddannelsen tænkes ind som det 3. ben i den erhvervsgymnasiale lovgivning. KKX målrettes kreative og kulturinteresserede unge (16-19år), der er nysgerrige og ønsker at arbejde ambitiøst med kreativitet, kunst og kultur på et højt fagligt niveau. KKX er en studieforberedende gymnasial ungdomsuddannelse og skal ses som de kreative industriers “studentereksamen” og er et bud på at skabe en sammenhængende fødekæde, der leder hen til de kreative erhverv og videregående uddannelser.